Live behøver ikke være håndholdt

Stadig flere sender live via facebook og Youtube til arrangementer og events. En tendens, der indikerer et behov for at nå ud til mange mennesker her og nu. Og vi giver gerne køb på kvaliteten for at kunne følge med live frem for at vente på et færdigklippet og finpudset resultat. Hos Earvox går vi ikke ind for at gå på kompromis med kvaliteten. Heller ikke i live-sendinger. Derfor præsenterer vi hermed professionel live tv-produktion på bestilling.

Egentlig er det enkelt. Vores tekniske udstyr er fleksibelt opbygget så det altid er opgaven, der bestemmer hvor meget udstyr og mandskab, der skal hives ned fra hylden. Med andre ord er det jeres ønsker, der er bestemmende for, om vi møder op med et enkelt kamera og en mikrofon eller fire kameraer, mikrofoner, lyssætning, lydteknikere og værter. Ydelse og pris varierer helt og holdent efter jeres behov. Det samme gør platformen. Vi kan, med samme setup, producere indhold til online medier såvel som til storskærme under koncerter og events. - Og det leder os videre til næste spørgsmål:

Hvornår bør man sende live?

Her må det være op til fantasien. Vi har erfaring med livesendinger fra arrangementer som Kalkmineløbet, Byens Bedste, kommunalvalg og sportskampe. Alt er muligt. Konferencer, borgermøder, messer, koncerter, events… Målet er, at seerne bliver hængende og kigger med.

Der ligger altid en signalværdi i kvalitet. Ønsker I at jeres navn skal levere et professionelt udtryk, så ring for et uforpligtende tilbud. Vi møder op med det nødvendige udstyr og tekniske personale, og hvis I kan levere et sted vi kan stå og en stabil internetforbindelse, kan vi slippe magien løs.