
Jesper Aagaard
Jesper er indehaver af Earvox og er typisk den første, du møder.
Han arbejder med det meste i processen – fra idéudvikling til færdigt produkt – og fungerer lidt som earvoxs schweizerkniv.
Han trives bedst i arbejdet med idéer og i processen med at få dem til at fungere i virkeligheden. For Jesper handler det om at skabe noget, der både ser godt ud og kan mærkes – og hvor lyd og billede spiller sammen.
Jesper har arbejdet med medier siden han var ung, hvor interessen for skarpe billeder og god lyd begyndte. I dag er det stadig fascinationen af det gode håndværk, der driver ham.
Han er kreativ, ustruktureret og grundig i sin tilgang – et rodehoved måske, men én der altid gør sig umage og går den ekstra mil for at få det rigtige resultat. Og så er han kompromisløs, når det kommer til lyd.
Når han ikke arbejder, er han fodboldtræner – selvom han aldrig selv har spillet fodbold. Det giver energi at være sammen med unge mennesker. Derudover går tiden med koncerter og (selvfølgelig) fodbold og fodbold:-)
Kontakt: jesper@earvox.dk
———————-

Maria Kristensen
Maria er teknisk producer hos Earvox.
Hun arbejder med det meste inden for video – fra optagelse og interviews til redigering og kundekontakt – men har et særligt fokus på de tekniske detaljer, grafik og de mere komplekse redigeringsopgaver.
Hun trives bedst med opgaver, hvor løsningen ikke er givet på forhånd, og hvor der er plads til at nørde nye teknikker og finde kreative løsninger.
Maria har arbejdet med video siden hun var 12 år og lavede små film med vennerne i baghaven – og i dag er det stadig den samme nysgerrighed og glæde ved det kreative, der driver hende.
Hun er grundig, samarbejdende og legende i sin tilgang – og måske også lidt perfektionistisk, når det kommer til detaljerne.
Når hun ikke arbejder, spiller hun brætspil og bruger tid med sine to papegøjer – og så er hun i øvrigt stor fan af professionel wrestling.
Kontakt: maria@earvox.dk